![]() |
Fødselsdagshilsen fra Peter Belli
(19th June-2013) - Hør Peter Bellis fødselsdagshilsen i videoen her, hvor du også får en bid af den nye single "Papa ka' kun li' Rock'n'Roll". Singlen udkommer digitalt i dag, på Peter Bellis 70 års fødselsdag. Stort tillykke.Hent singlen på iTunes her.
Nu er det alvor!
(12th June-2013) - To år efter debuten Traditionen utro er DE EFTERLADTE nu ved at færdiggøre deres andet album, som får titlen Alvorsord Og Etagevask. Albummet, der udkommer i slutningen af september, udsendes som CD og download og - om lytterne vil - også som LP, altså i en vinyludgave.”Flere og flere af vores lyttere efterlyser vores musik på vinyl”, udtaler DE EFTERLADTE samstemmende, ”så nu vil vi se, om de også er villige til at lægge pengene ved kasse 1.” Derfor har DE EFTERLADTE valgt at finansiere LP-udgaven via. Crowd funding på Booomerang.dk. Hvis der inden 10. august 2013 kan indsamles 15.000 kr., så bliver vinylen til virkelighed. ”Put your money where your mouth is, som vores marketingsafdeling formulerer det,” siger DE EFTERLADTE endnu håbefuldt optimistiske.
DE EFTERLADTE er Peter H. Olesen (sang og tekster) og Michael Lund (instrumenter og melodier). De to har spillet sammen som duo siden 2008, men allerede inden da kendte de hinanden fra mange års samarbejde i en anden rost duo, Olesen-Olesen, hvor Peter også var sanger og sangskriver, mens Michael var en uundværlig del af backingbandet. I sommeren 2011 udkom debuten "Traditionen Utro”, som blev modtaget med ros af pressen og af en stædigt voksende lytterskare.
Som en forsmag på Alvorsord Og Etagevask-albummet kan man nu høre sangen ”Alting om igen” ved at klikke her.
Albummet ”Alvorsord Og Etagesnak” udkommer i slutningen af september på pladeselskabet Melodika via. Target Distribution.
www.deefterladte.com
www.pladeselskabetmelodika.com
De efterladte på Facebook
Ulven fylder 70 - PETER BELLI klar med ny single på fødselsdagen
(10th June-2013) - Han har haft en længere karriere end de fleste på den danske rockscene – og har både varmet op for The Kinks, gået i byen med Rolling Stones og været den første langhårede rockstjerne i DK. Han udgav sin første single i 1964 og onsdag den 19. juni fylder han 70. Navnet er selvfølgelig PETER BELLI – med kælenavnet Ulven Peter. Fødselsdagen fejres med en spritny single med titlen ”Papa ka´ kun li´ Rock´n´Roll” – en forsmag på albummet ”Evig & Altid”, der udkommer i løbet af september.”… en gadetroværdighed og stamina så selvfølgelig, at man kun kan lette på hatten. Godt gået, Peter”, stod der i Gaffas anmeldelse af en PETER BELLI koncert tilbage i februar. Med et nyt ungt band i ryggen, har PETER BELLI de sidste par år nærmest (og nærmest naturstridigt) været bedre end nogensinde på scenen. En alvorlig sygdom, gjorde desværre at PETER BELLI de seneste måneder har måttet aflyse en lang række koncerter, hvilket på ingen måder har været let for rock-veteranen, der ikke ved noget værre end at svigte publikum. Nu er han heldigvis ved at være rask igen – og sammen med sit band, er PETER BELLI sommeren over at finde ved en række koncerter rundt omkring i landet. Den afbrudte indendørs-turne genoptages i september, i forbindelse med udgivelsen af det nye album.
Om den nye single siger PETER BELLI selv:
”Når jeg synger ”Papa ka kun li Rock´n´Roll”, så er det fordi det er den musik jeg er opflasket med. Det var det eneste der sagde mig noget da jeg var ung. Kan du forestille dig at gå ned igennem Gl. Holte en varm forårssøndag, hvor alle vinduerne står åbne og der lyder ”Der sidder en vovse i mit vindue” ud gennem dem alle sammen. Det var Giro 413 hver evig eneste søndag, hvor man hørte alle datidens schlagere. Og så kom det revolutionerende. Det der for mig var vidunderlig musik. Der kom en kæreste til min søster hjem fra langfart, han havde nogle plader med hjem - ”Hounddog” med Elvis, ”Tutti Frutti” med Little Richard - og jeg har sådan et billede indeni, af min søster der danser med sin kæreste til den musik. Det var Jitterbug og Jive - og jeg tænkte bare, at det var vidunderlig musik. Siden har jeg jo været igennem all mulige stilarter - blues, soul, pigtråd og pop og det hele - men det er stadigvæk Rock´n´Roll der mest af alt er min musik…”
”Papa ka’ kun li’ Rock’n’Roll” udkommer digitalt i forbindelse med PETER BELLI’s fødselsdag d. 19/6.
Peter Belli @ facebook
www.targetrecords.dk
MEN AMONG ANIMALS er nu klar med deres tredje album ”Buried Handsome”
(10th June-2013) - MEN AMONG ANIMALS 3. Album er indspillet i smukke landlige omgivelser ved den jyske vestkyst, hvor et hyggeligt træbelagt sommerhus blev omdannet til et lydstudie. Her blev tidlige morgenstunder såvel som sene berusede nattetimer brugt til optagelser, og indspilningerne blev færdiggjort på mindre end en uge. Motiveret af den afslappede analoge og harmoniske lyd af tresser pop, indfanger ”Buried Handsome” den stemning af varme og sommer, som albummet er blevet produceret i.Siden udgivelsen af ”Run Ego” i 2010 er MEN AMONG ANIMALS gået fra at være en kvintet til nu blot at bestå af tre bandmedlemmer. Det har gjort musikken mere minimalistisk og fokuseret end forgængeren der fremstod som en mere eksperimenterende udgivelse.”Buried Handsome” er meget mere melodisk og harmonisk fikseret. MEN AMONG ANIMALS bevæger sig i et lyrisk univers der forsøger at beskrive en bestemt stemning fremfor at fortælle en historie. Forsanger Lasse Nielsen forklarer:
”På denne plade, i modsætning til vores tidligere plader, beskriver teksterne ofte spontan omfavnelse, forelskelse eller livsglæde uden at der vel egentlig kan tales om kærlighedssange i traditionel forstand.”
Siden udgivelsen af debutpladen ”Bad Times, All Gone” i 2007 har MEN AMONG ANIMALS turneret i store dele af Europa. Foruden Danmark har de spillet i Spanien, Belgien, Holland, England, Schweiz, Tyskland og Norge, heriblandt på en række festivaler bl.a. Festival Placa Odisea i Barcelona, Reeperbahn i Hamborg, Roskilde Festival samt By:Larm i Oslo. MEN AMONG ANIMALS har modtaget top anmeldelser for deres udgivelser samt for deres liveoptræden.
Albummet ”Buried Handsome” har dansk release d. 19 august og udkommer via Tapete Records/Target Distribution.
MEN AMONG ANIMALS
Buried Handsome
Trackliste:
1. The Place You Counted On
2. Kathy
3. Failures, Flaws, Regret, and Remorse…
4. They Build A Colony
5. Common In A Special Way
6. The Rise That Gave Us Away
7. Old Mr. Carson
8. Neighboorhood
9. When You Smile
10. Breathe When You’re Dead
www.menamonganimals.com
I dag udkommer nye albums fra Lasse & Mathilde og Echo Lips!
(3rd June-2013) - Lasse & MathildeFor LASSE & MATHILDE er de sidste år gået med koncerter, sangskrivning og med at komponere til projekter. Nu, seks år efter duoens seneste studiealbum, ser det nye anmelderroste album ”Verden Venter” dagens lys, på både CD og LP. Se bl.a. den flotte 5/6 anmeldelse på BT her; http://www.bt.dk/musik/anmeldelse-farverigt-omsorgsfuld-og-en-lille-smule-berusende
www.facebook.com/lasseogmathilde
Echo Lips
Den danske indie pop trio står klar med deres debut ”Broken Heart Attack”, der netop har fået 4/6 i Nordjyske. Albummet er en stiløvelse i simple og effektive popsange med slagkraftige melodier og hookes. Forsanger og guitarist Kasper Westeraa forklarer:
Vi anser os selv for "et popband, der spiller på guitarer.Vores sange er korte og præcise og følger i opbygning den gængse popskabelon, men de bliver fremført med et rockbands rå energi og beskidte lyd. Enhver god rocksang har en popsang i sig.”
www.facebook.com/echolips










