THE NEW HEARTACHES signer til Target Records
(25th March-2010) - Selvom THE NEW HEARTACHES er et nyt navn på den danske rockscene, så består bandet af medlemmer med solidt fodfæste i det danske musikmiljø. Hér supplerer Dennis Samaras (guitar og vokal) og Karsten Dines (guitar og vokal) hinanden på vokal med intensitet og nerve. Grunden lægges af Niels Troest (trommer) og Martin Thurø (bas og kor). Musikalsk set har THE NEW HEARTACHES en klar og veldefineret stil inspireret af moderne amerikansk rock, uden at de på nogen måde holder sig tilbage fra at flirte med yderpositionerne og eksperimentere med sangene. De to hovedkræfter i bandet, Dennis og Karsten, har med hver deres kompetence inden for garage-rock og det mere punkede skabt et univers, der giver rocken en kant af galskab.Første singleudspil fra THE NEW HEARTACHES, ”Evelyn”, udkom digitalt d. 22. marts og debutalbummet “Deny Deny Deny” forventes på gaden i sommeren 2010. Albummet er p.t. ved at blive mixet i Seattle af Peter Lehmann, der tidligere har skruet på knapper for bl.a. Turboweekend og Rock Hard Power Spray.
THE NEW HEARTACHES spiller på Rust fredag d. 26. marts, samt til Target Label Nights i Råhuset lørdag d. 3. april og ikke mindst på SPOT Festival fredag d. 21. maj. Pt. arbejdes på en dansk efterårstour i selskab med et andet dansk band.
www.myspace.com/thenewheartaches
STUPID WHITE MEN udgiver debutalbum for Target Records
(22nd March-2010) - Target Records er stolte af at kunne byde det dynamiske rockband STUPID WHITE MEN velkommen i folden. Bandet imponerede i efteråret på deres dobbelt-bill med Rock Hard Power Spray rundt i Danmark, og pt. turnerer STUPID WHITE MEN som support for Magtens Korridorer.STUPID WHITE MEN = Morbid storytelling, provokerende enkel rock med oprørske undertoner, bombastisk shuffle-rock skåret ud af melodiskuffen. Bandet blander dokumentariske historier fra svundne tider med de lig medlemmerne bærer i lasten og samler de bedste af de værste for at krænge egne følelser ud og samle folket. STUPID WHITE MEN har et folkeligt budskab og vil helst provokere, imponere og rive med – på én gang.
Om STUPID WHITE MEN siger Target Records’ adm. direktør Michael H. Andersen: ”Efter at have set STUPID WHITE MEN på scenen i henholdsvis Viften og Pumpehuset sidste år, var jeg ikke i tvivl. Sjældent har jeg set et så overbevisende dansk rockband med så meget overskud og attitude på scenen. Deres udtrykt er nu blevet finpudset i studiet, og her har de formået at få den rå live energi indspillet samtidigt med, at der ikke bliver gået på kompromis med de store omkvæd. Verdensklasse!”
STUPID WHITE MEN komponerer og indspiller selv deres sangmateriale og har pint og nedslidt hele bydele for at få tracks på bånd. De har sågar besat forladte bygninger for at kunne optage. Så snart STUPID WHITE MEN’s supporttjans for Magtens Korridorer er overstået færdiggør de deres debutalbum, der sendes på gaden i sommeren 2010 og i efteråret følges op af en omfattende tour booket af PDH Music.
Lige nu kan ”Tank Man”, første single fra det kommende debutalbum downloades kvit og frit her: http://www.targetrecords.dk/stupidwhitemen/
www.myspace.com/stupidwhitemen







