RED WARSZAWA endelig klar med sjette album
(8th February-2010) - Tro det eller ej men det er faktisk mere end fem år siden Danmarks royale bøsseband RED WARSZAWA udsendte sit seneste studiealbum ”Return Of The Glidefedt”. Nu er ventetiden på nyt fra den kant imidlertid overstået. Mandag d. 29. marts udsender RED WARSZAWA sit sjette studiealbum ”De 4 årstider i Nordvest”, der på alle måder lever op til bandets imponerende bagkatalog.”Efter en af de første RED WARSZAWA koncerter sagde min mor: "Kunne det ikke være sjovt, hvis en var rød, en var grøn, en var blå og en var gul.... Det er da sjovt, er det ikke?",” udtaler bandets guitarist Heavy Henning. ”Dette gurucitat har vi alle dage forsøgt at efterleve, men farverne er med tiden falmet lidt. Lige nu er farvekoden Brun, Karry og Beige... Det er sangen ”Karry” fra det nye album, som fuldender trilogien. Om dette har noget at gøre med Kislowskis "Blå, hvid og rød"-trilogi vides ikke, men det er i hvert fald dumt.”
Om albummets titel udtaler Heavy Henning: ”"De 4 årstider i Nordvest" er et naturligt bindeled mellem det finkulturelle og det totalt bumsede. Campingvognen på coveret stod en overgang lige uden for vores øvelokale og i den levede en herre, som godt kunne lide en tår over tørsten... tit! Albummet er ligeledes en socialrealistisk skildring af livet omkring Café Tomsgård, hvor selv samme herre fik stillet sin tørst. Og det var lige meget om det var forår, sommer, efterår eller vinter.”
Der hersker ingen tvivl om, at RED WARSZAWA igen er klar til at gøre tilværelsen usikker men morsom for alle.
RED WARSZAWA
De 4 årstider i Nordvest

Trackliste:
01. Sut den onde numse
02. De 4 årstider i Nordvest
03. Karry
04. Gratis pikkemand
05. Rapanden Rasmus
06. Stram dressur
07. Generationen der ikke må heile
08. Benzin i blodet
09. Skimlers liste
10. Brøndum strand
11. Spil den med satan
12. Hyldest til møgfisserne
13. Jarmers Plads
14. Terrorlovgivningen
15. Vågn op
16. Begravelsesforretningen
”De 4 årstider i Nordvest” udkommer mandag d. 29. marts. Førstesinglen ”Jarmers Plads” udkommer digitalt mandag d. 22. februar.
Allerede nu ligger bandets ”Akut Mongolisme” tour helt fast:
12/02/10 – Randers @ Tante Olga
13/02/10 – Lyngby @ Templet
05/03/10 – Skjern @ Metalcore
06/03/10 – Fredericia @ Ungdommens Hus
03/04/10 – Albertslund @ Forbrændingen
07/05/10 – København @ The Rock
08/05/10 – København @ The Rock
14/05/10 – Rønne @ Musikhuzet Bornholm
www.rw.dk
www.myspace.com/redvarsjava
www.targetdistribution.dk/rw
THE PSYKE PROJECT signer med engelske First Contact Agency
(5th February-2010) - THE PSYKE PROJECT’s seneste album “Dead Storm” begejstrede ikke kun de danske anmeldere, men modtog også stor ros fra udlandet. Det har resulteret i en international bookingaftale med det lukrative bookingselskab First Contact Agency med hovedsæde i London, som repræsenterer alt fra Akon til Nightwish over EyeHateGod.Tony Boden fra First Contact Agency har følgende ord om det nye samarbejde: "I'm very excited to add Denmark's THE PSYKE PROJECT to our roster. “Dead Storm” was pretty much the heaviest album that I have heard in the last 12 months, and live the band are simply amazing! I'm very much looking forward working with these fine guys in the future."
Trommeslager Rasmus Sejersen har disse ord om aftalen: ”Aftalen med First Contact Agency er et resultat af længere tids møder og forhandling. Det faktum, at vi lavede et godt album har gjort det muligt at etablere kontakt med selskabet, og snakke fremtid. First Contact Agency arbejder med både metalbands og popartister, hvilket gør dem til det stærke og enorme netværksbaseret selskab, som de er. I forlængelse af dette håber jeg, at det nye samarbejde kan åbne op for nye potentielle samarbejdsmuligheder for andre danske artister på det engelske marked. Metalbands eller ej.”
Til marts tager THE PSYKE PROJECT på Europa-tour med amerikanske Nachtmystium, og lægger blandt andet deres vej forbi The Rock i København d. 31.marts.
19/03/10 - Fighting Cocks, Kingston, UK.
21/03/10 - The Croft, Bristol, UK.
22/03/10 - Central Station, Wrexham, UK.
23/03/10 - Moho Live, Manchester. UK.
24/03/10 - Ivory Blacks, Glasgow, UK.
25/03/10 - The Well, Leeds, UK.
26/03/10 - Rock City Basement, Nottingham, UK.
27/03/10 - Islington Academy 2, London, UK.
28/03/10 - Engine Room, Brighton, UK.
29/03/10 - The Frontline, Ghent, Belgium.
30/03/10 - Markthalle, Hamburg, Germany.
31/03/10 - The Rock, Copenhagen, Denmark.
01/04/10 - Inferno Fest, John Dee, Oslo, Norway
www.thepsykeproject.dk
www.myspace.com/thepsykeproject
www.targetdistribution.dk/thepsykeproject







