MIGHTY MUSIC er tilbage med tre nye danske signinger
(8th December-2009) - Targets eget metalselskab, MIGHTY MUSIC blev grundlagt tilbage i 1997 og har siden udgivet mere end 30 albums med anerkendte bands fra både ind- og udland, her iblandt Artillery, Raunchy, A Kid Hereafter In The Grinding Light, Exmortem, Panzerchrist og Thorium. Efter et ”udgivelsesløst” år for MIGHTY MUSIC i 2009 er selskabet tilbage med hele tre udgivelser i starten af 2010. Det drejer sig om debutalbums fra ANOXIA, INVISIUS og PSY:CODE, tre af Danmarks uden tvivl mest lovende navne på metalscenen.
Idéen til ANOXIA blev støbt i Nyborg i 1996. Den endelige bekræftelse af kvaliteten i sounden kom i april 2007, hvor ANOXIA blev udvalgt til at spille på den internationale musikfestival Bilbao Rocks i Bilbao, Spanien. I festivalens jury var der enighed om, at ANOXIA ud af adskillige hundreder håbefulde europæiske bands havde en fed og anderledes sound. ANOXIA var tæt på at aflyse koncerten på selve dagen, da flyselskabet pludselig strejkede. Men fast besluttet på at spille og efter mere end 10 rundrejsetimer i europæisk luftrum lykkedes det at lande i Bilbao 1½ time før showtime. Koncerten blev et alvorligt skulderklap for ANOXIA og bandets særegne melodiske thrash metal. Nu er ANOXIA’s debutalbum ”A Lapdance For The Devil” så endelig klar. Det er blevet til i bl.a. Jailhouse Studio med den danske producer-legende Tommy Hansen (Helloween, Pretty Maids, Hatesphere).

”A Lapdance For The Devil” udsendes i Danmark mandag d. 1. februar 2010 via Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i maj/juni 2010.
www.anoxia.dk
www.myspace.com/anoxiadk
www.bandbase.dk/anoxia
www.targetdistribution.dk/anoxia

INVISIUS blev dannet i 2006 og siden da er det gået stærkt for den meget unge konstellation. Bandet har bl.a. opvarmet for anerkendte danske bands som As We Fight, Mnemic og Dawn Of Demise, samt udgivet to demoer, vundet prisen for “Årets Talent” ved Danish Metal Awards 2007, der efterfølgende bragte dem på ”DMeA Talent Tour”, og sidst men ikke mindst bidraget med musik til Crone Films ”Disco Ormene”, der i 2008 havde premiere i 27 lande verden over. Nu er INVISIUS så klar med det Jacob Hansen og Christian Bonde producerede debutalbum ”The Spawn Of Condemnation”, hvor bandet uden tvivl vil markere sig på både den danske og internationale scene for kontant death/thrash metal.

”The Spawn Of Condemnation” udsendes i Danmark mandag d. 1. marts 2010 via Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i maj/juni 2010.
www.myspace.com/invisius
www.bandbase.dk/invisius
www.targetdistribution.dk/invisius

PSY:CODE blev dannet i 2002 og har siden da opvarmet lokalt for bl.a. Gorefest og Konkhra, men det store gennembrud fik PSY:CODE dog først i efteråret 2008, hvor bandet vandt DR, Metalized og Live Nation’s ”15 Minutes Of Fame”-konkurrence om at varme op for selveste Slayer i Valby Hallen samme år, med 33% ud af knap 3000 sms-stemmer fordelt på 5 bands. Siden har PSY:CODE knoklet med indspilningen af deres debutalbum ”Delusion”, der er blevet mixet og masteret i Hansen Studios. Selv betegner PSY:CODE sit unikke favntag om metal og hardcore som ”progressiv bounce metal”, hvilket til dels forklares med en myriade af inspirationskilder som f.eks. Devin Townsend, Gojira og Meshuggah.

”Delusion” udsendes i Danmark mandag d. 1. marts 2010 via Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i maj/juni 2010.
www.psy-code.com
www.myspace.com/psycodedk
www.facebook.com/psycodedk
www.bandbase.dk/psycode
www.targetdistribution.dk/psycode
Imponerende turnestart for THE STORM og nye forårsdatoer
(25th November-2009) - Torsdag i sidste uge væltede THE STORM på det nærmeste et totalt udsolgt Lille VEGA, da bandet tog hul på deres koncerter i forbindelse med udgivelsen af det nye album ”Black Luck”.”The Storm fremstod som en genfødt helhed med Pernille Rosendahl i det naturlige centrum, da gruppen blæste nyt live i sig selv ved turnestart…Et besøg på Roskilde Festival vil være klædeligt.” – 5 stjerner, Politiken
”Jeg har hele tiden hævdet, at The Storm har potentialet til noget rigtigt stort – også internationalt. Det er ikke en påstand, jeg føler mig påfaldende kaldet til at tage afstand fra efter koncerten torsdag.” – 4 stjerner, BT
Man kan stadig nå at fange THE STORM flg. steder inden årsskiftet:
26/11 - Odense @ Posten
27/11 - Aalborg @ Studenterhuset
05/12 - Roskilde @ Gimle
Derudover er det just bekræftet at THE STORM til foråret drager på flg. omfattende danske turne:
01/04 - Horsens @ Kulisselageret
02/04 - Assens @ Tobaksgården 7
03/04 - Herning @ Fermaten
08/04 - Slagelse @ Slagelse Musikhus
09/04 - Helsingør @ Toldkammeret
10/04 - Næstved @ Vershuset
16/04 - Rødovre @ Viften
22/04 - Esbjerg @ Tobakken
23/04 - Sønderborg @ Sønderborghus
24/04 - Kolding @ Godset
28/04 - Vejle @ Torvehallerne
29/04 - Albertslund @ Forbrændingen
30/04 - Køge @ Tapperiet
www.thestorm.dk
www.myspace.com/thestormdk
www.targetdistribution.dk/thestorm







