MIKA VANDBORG udsender sit andet soloalbum for Target Records

MIKA VANDBORG udsender sit andet soloalbum for Target Records

(19th August-2010) - MIKA VANDBORG er en velbevandret herre på den danske musikscene. CV’et tæller blandt andet et 10 års engagement med Gnags, samt guitartryllerier for Love Shop, Dicte and The Sugarbones, Nikolaj og Piloterne, Kasper Winding og Abdullah S. Udover det har han leveret musik til flere DR-serier.

I 2003 udgav MIKA VANDBORG sit første soloalbum, et album der bar titlen ”Under The Sun”. Albummet var spækket med nogle af de største danske navne, da MIKA VANDBORG inviterede andre kunstnere ind for at give hver sang en ny sanger, og på den måde skabe en dynamik på albummet. Derfor kunne man blandt andre opleve Ida Corr, Tomas N’evergreen, Abdullah S, Ed Jones (Camille Jones far) og Mark Linn støtte med deres stemmer på debutalbummet.

Nu er MIKA VANDBORG klar med sit andet soloalbum, som bærer titlen ”2010”. Her har han igen gjort brug af sin enorme berøringsflade i den danske musik. Igen er der inviteret et all-star hold af danske sangere og musikere ind for at give sangene en ekstra dimension. På det nye album er det stemmer som f.eks. Dicte, Allan Vegenfeldt, Mads Langer og Johs Nørrelykke fra Vincent Van GoGo. Derudover bidrager et væld af musikere til albummet, bl.a. Laust Sonne, Justin Hawkins og Tue Track.

”Den ny plade “2010” er lavet ud fra et ønske om at spille sammen med musikere og sangere jeg holder mest af,” udtaler MIKA VANDBORG. ”Et af dogmerne har været, at jeg skulle have et nærmest fan-agtigt forhold til alle medvirkende, det vil sige at alle som er med på pladen, har spillet eller sunget noget som har ramt eller rørt mig, og i nogen tilfælde har haft betydning for mit liv som musiker.”

Når MIKA VANDBORG inviterer forskellige musikere ind til de forskellige numre, giver det en energi, en inspiration og en frihed som brænder tydeligt igennem hvert af numrene. Det er mødet mellem musikerne og musikken, der skaber den unikke sound, som er at finde i MIKA VANDBORG’s musik.

”2010” udsendes mandag d. 18. oktober 2010 via Target Records. Singlen ”There’s A Last Time For Everything”, der er gæstet af Mark Linn, udsendes digitalt mandag d. 30. august.

www.mikavandborg.dk
www.myspace.com/mikavandborg
www.targetrecords.dk
www.targetdistribution.dk/mikavandborg
MY EVIL TWIN vandt Starfighters 2010!

MY EVIL TWIN vandt Starfighters 2010!

(11th August-2010) - Københavnske MY EVIL TWIN løb med førstepladsen til årets storstilede Starfighters-konkurrence, der fandt sted på Smukfest/Skanderborg Festival i den forgangne weekend. Med sejren fulgte en check på 250.000 kroner, der er øremærket til karrierefremmende formål.

”Jeg er stadig lidt i chok over det,” er sangerinde og sangskriver Cecilie Enevold Nielsens umiddelbare reaktion ovenpå weekendens triumf. ”Det er overvældende, og vi er naturligvis superglade for det. Det giver noget råderum, og allerede nu bobler ideerne og planerne frem.”

”My Evil Twin ER noget specielt,” udtaler administrerende direktør for Target Distribution ApS, Michael H. Andersen. ”Nu modtager Cecilie og co. endelig den anerkendelse for deres musik, de fortjener. Det bliver utrolig spændende at følge den kommende tid for og med bandet.”

Se MY EVIL TWIN modtage Starfighters-prisen her: http://jyskebank.tv/0012810149711279/aarets-starfighter-vinder.

Løbet imellem de tre Starfighters-finalister var ifølge dommer Claus Visbye meget tæt. Andenpladsen gik til et andet Tactic Records-navn, nemlig The Bronson Brothers.

www.myspace.com/myeviltwindk
www.bandbase.dk/myeviltwindk
www.targetdistribution.dk/myeviltwin