VIVA VERTIGO på turné & releasefest detalje

VIVA VERTIGO på turné & releasefest detalje

(8th April-2009) - For at fejre Viva Vertigo's tredje udgivelse "Vicious Echo"(der udkom i går, d. 6. april), og fortstående turné er bandet i gavehumør!
 
For kun 50 kroner i entré er der følgende tilbud:
 
De første ti til releaseparty på Studenterhuset i København på skærtorsdag d. 9. april får et gratis eksemplar af bandets nye album "Vicious Echo" på CD. Gæster på albummet er Lise Cabble (Ex. Miss B. Haven) og Sune Rose Wagner (The Raveonettes, Psyched Up Janis)
 
De næste 25 der indløser billet til releasekoncerten får et stk. vinyl af det første Viva Vertigo album "Viva Viva"! Albummet udkom i 2004, og er produceret af Sune Rose Wagner.
 
Gratis øl mellem 20-21 (eller til det er drukket op). Dørene åbner kl. 20.00.
 
Kl. 22 koncert med Viva Vertigo
 
"Vi startede indspilningerne til dette album i 2007, da Danmark og verdens økonomi lå lunt i svinget. Nu skriver vi 2009 og overalt og specielt i musikbranchen er der mundvige der hænger nedad, så vi tænkte vi må sgu' gi' lidt ikke? Det har været en lang tur at få det her album i kassen, og nu er vi SÅ glade for resultatet, foråret er kommet, Anders Fogh er gået af, trommeslager Kristoffer Sonne har lige været med på en sang med Cat Stevens, hvor Dolly Parton og Paul McCartney medvirkede, guitarist Sara Lewis Sørensen er gravid, og vores album er blevet skide godt. I virkeligheden skal der festes lige nu, og vi vil fejre udgivelsen af vores 3. album med manér!" siger Simon Beck sanger, sangskriver og guitarist i Viva Vertigo.
 
Bandets turnéplan for forår/sommer ser således ud:
 
9. April, Studenterhuset, Kbh. (Releasefest)
24. April, Kulturmaskinen, Odense
25. April, Øksnehallen, København (Afslutningskoncert for "Closer" Søren Solkær Starbirds fotoudstilling)
27. Maj, "Live DK", Århus
5. Juni, Store Vega, Kbh, (Support for Psyched Up Janis)
12. Juni, Stengade 30, Kbh. (Med Death To Frank Ziyanak)
 
http://www.vivavertigo.com/
http://www.myspace.com/vivavertigo
http://www.targetdistribution.dk/vivavertigo/

AS WE FIGHT udsender nyt album d. 18. maj og flasher nyt nummer!

AS WE FIGHT udsender nyt album d. 18. maj og flasher nyt nummer!

(2nd April-2009) - Tag dig i agt! Monsteret er tilbage stærkere end nogensinde og med så megen slagkraft, at de døde vækkes til live. Med fornyet energi giver AS WE FIGHT med "Meet Your Maker" den almindelige metallytter et tifoldigt spark i kronjuvelerne, han sent glemmer. Men der er ikke tid til at ligge at flæbe, for der er fuld damp på kedlerne.
 
"Meet Your Maker" introducerer AS WE FIGHTs hidtil stærkeste line-up, og med tilføjelsen af tre nye medlemmer – Niller Plum (trommer), Jesper Vicencio Gün (vokal) samt Esben Elnegaard Kjær Hansen (vokal) – viser bandet ikke blot evnen til genrejsning men ligeledes til at forny sit musikalske udtryk. Opskriften er stadig dobbeltpedal, sprød bas, tvillinge-økser og to vokalister, og hvert af de 10 tracks serveres med velkendt konsekvens og fandenivoldskhed, men med numre som "Join The Killing Spree", "Meet Your Maker" og "Witness The Slaughter" afsløres nye og tungere sider af bandets repertoire. Læg dertil en mesterlig produktion af Jacob Bredahl, og monsteret lever.
 
"Meet Your Maker" kan med andre ord siges at være en ny begyndelse for AS WE FIGHT uden fuldstændigt at bryde med gamle dyder; at være den seneste fase i en naturlig progression; at være bandets mest hårdtslående, brutale og helstøbte album til dato.
 
I mellemtiden bliver lytteren trukket ned i underverdenen på bandets MySpace profil med det nye nummer "Pull Me Asunder".
 
www.aswefight.com
www.myspace.com/aswefight