VOLBEAT i Forum er udsolgt!

VOLBEAT i Forum er udsolgt!

(22nd March-2009) - Til trods for at VOLBEAT indenfor de to næste weekender spiller store shows i landets største byer – København, Århus, Aalborg og Odense, så er alle billetter til bandets koncert i Forum revet væk i forsalg. Endnu en triumf for Danmarks største rock/metal-navn!
 
Dette kan annonceres blot en uge efter, at VOLBEAT er blevet afsløret til nok engang at skulle indtage sommerens største fest, årets Roskilde Festival.
 
VOLBEAT's forsanger Michael Poulsen er just vendt hjem fra at have spillet for et tætpakket Islington Academy i London, og udtaler: "Hva' har vi nu gjort? Ha ha ha! Jeg bliver sgu lige overrasket hver gang disse udsolgte shows sker, men for pokker da, udsolgt FORUM!! Den havde jeg helt ærligt ikke set komme! Ordet tak begynder så småt at være et lille ord til vores fans og lyttere, men tro mig, der er vægt bag det, når vi endnu engang siger tak for støtten. Vi er så dybt taknemlige for, at folk kommer til vores shows, så de kan trygt stole på, at vi vil gøre alt for at give dem en god oplevelse. Vi glæder os meget til at se dem alle og snakke med dem efter showet."
 
www.volbeat.dk
www.myspace.com/volbeat
www.targetdistribution.dk/volbeat
HOT LEG med Justin Hawkins (ex-The Darkness) udsender debutalbum i Danmark & Sverige

HOT LEG med Justin Hawkins (ex-The Darkness) udsender debutalbum i Danmark & Sverige

(16th March-2009) - Den tidligere The Darkness-frontmand Justin Hawkins er tilbage med sit nye band HOT LEG, der udover ham selv på sang, synthesizer og guitar består af Pete Rinaldi (guitar), Samuel SJ Stokes (bas) og Darby Todd (trommer). Debutalbummet "Red Light Fever" udkom i England d. 9. februar med lovprisninger fra den engelske presse og radio. HOT LEG har denne weekend netop overstået deres første nationale headliner-tour med stor succes. Nu er turen kommet til Danmark og Sverige, hvor Target Distribution står for udgivelsen af "Red Light Fever".
 
"Red Light Fever" er på mange måder den naturlige fortsættelse af universet, som The Darkness opbyggede med deres to storsælgende plader "Permission To Land" (2003) og "One Way Ticket To Hell… And Back" (2005), der sammenlagt solgte over 3 millioner eksemplarer og kastede hits af sig som "I Believe In A Thing Called Love", "Love Is Only A Feeling", "Is It Just Me" og julesinglen "Christmas Time (Dont Let The Bells End)".
 
HOT LEG har allerede fået massiv airplay på singlen "I've Met Jesus" i hjemlandet og "Red Light Fever" er spækket med flere kommende hits som f.eks. åbningsnummeret "Chickens", hvor Justin Hawkins overgår sig selv i et over-the-top falsetomkvæd, samt de fængende straight-ahead rocksange "Cocktails" og "Gay In The 80s", for slet ikke at nævne balladen "Kissing In The Wind".
 
Justin Hawkins udtaler om samarbejdet med Target Distribution: "We are really excited about spending some quality time in Sweden and Denmark. Scandinavia has produced lots of amazing music over the years and the music enthusiasts in both Denmark and Sweden have impeccable taste. We're thrilled to have the opportunity to come and release records and tour there again. On a personal level, I have many fond memories from The Darkness years and I can't wait to get back."
 
Michael H. Andersen, MD for Target Distribution udtaler: "Det er intet mindre end fantastisk, at Justin Hawkins har formået at skabe et så stormfuldt comeback. Rockmusik spillet så nådesløst fængende og uhøjtidelig er en befrielse på dagens musikscene. Vi har kort sagt brug for et band som HOT LEG, og jeg er stolt af, at Target er selskabet, der kan præsentere bandet på disse breddegrader."
 
"Red Light Fever" udkommer på CD og LP i Danmark og Sverige mandag d. 20. april.
 
Første single "I've Met Jesus" fra "Red Light Fever" præsenteres overfor de danske radiostationer i næste uge og udkommer digitalt mandag d. 30. marts. Tjek videoen her.
 
Der arbejdes på højtryk med at sætte danske og svenske koncertdatoer op inden sommer.
 
Den engelske presse har bl.a. skrevet:
 
"If you thought Hawkins might come back cowed and apologetic, forget it... To see a born entertainer and shameless crowd pleaser like Justin Hawkins on stage again is an absolute joy... we're in the presence of a pop genius. It sets the skies - and thighs - on fire" - Independent On Sunday
"Hot Leg are brilliantly entertaining" - London Lite
"Very good it is too, coming across as a mix of classic Queen and The Tubes at their most playful" - Classic Rock
"The second coming of Hawkins is even bigger and better" - Sunday Mirror
"Hoist up your dress, grab your air guitar and hit the floor" - Total Guitar
"An album that leaps about in spandex!" - Kerrang!
"It's Leg singular to reflect the fact we are all pulling in the same direction" - Justin Hawkins, HOT LEG
 
www.myspace.com/teamhotleg