HEADBANG I HOVEDLANDET releasefester

HEADBANG I HOVEDLANDET releasefester

(9th June-2010) - HEADBANG I HOVEDLANDET lanceres på DVD mandag d. 14. juni, hvilket ikke kommer til at gå stille af sig. Udgivelsen fejres på behørig vis på Danmarks nye store metal-festival Copenhell, der løber af stablen på Refshaleøen i København den kommende weekend. Hér vil filmen i samarbejde med CPH:DOX blive vist på storskærm lørdag d. 12. juni kl. 16. Efter fremvisning vil publikum få mulighed for at købe filmen og få den signeret af Lasse og Scott, to af filmens hovedpersoner. Det sker i Targetshop’s officielle merchandise-stand. Der vil være gratis plakater og t-shirts til de første.

For alle dem, som ikke kommer til hovedstaden, bliver der også mulighed for at se eller gense mesterværket (og det nye lækre ekstramateriale), når foreningen MetalRoyale i samarbejde med Target Distribution holder re-premiere-aften i Monorama i Århus. Det finder sted lørdag d. 12. juni fra kl. 19. Der er gratis adgang til arrangementet, gratis plakater til de hurtige og heldige, billige øl, samt konkurrencer – hvor man kan være heldig at vinde både film og shirts.

www.tactic-group.dk
www.targetdistribution.dk/headbang
Efter lang kamp udsender BAHNHOF andet album på Tactic Records

Efter lang kamp udsender BAHNHOF andet album på Tactic Records

(6th June-2010) - I slutningen af juli udsender BAHNHOF sit andet album, ”The Black Circus”, via Tactic Records. Et energisk udspil fyldt med kraftfulde/stærke sangtekster og en stålsikker holdning til den verden der omgiver os, viser bandet, hvad GAFFA i forbindelse med debuten kaldte “perfekt eksekverede melodier, der aldrig dør ud”.

Da BAHNHOF i 2007 udgav deres første album, ”Reverse”, gik singlen “Call The Police” i rotation på P3. En masse opmærksomhed, liveshows og TV optrædener fulgte og bandet opnåede også stor succes i Sverige. BAHNHOF spillede bl.a. på Peace And Love festivalen i 2008 og på Siesta festivalen i år.

”The Black Circus” er kulminationen af to års kaotisk forsøg på at få et lokomotiv til at køre i den rigtige retning, og kaos skulle der også vise sig undervejs i indspilningsprocessen.

"Tilblivelsen har ikke været uden forhindringer, og selv i den sidste fase med indspilning og færdiggørelse, tænkte vi nogle gange: det er løgn, ikke mere", siger forsanger og sangskriver Janus Jauch. Skriveblokeringer, sygdom og ild i studiet kunne ikke forhindre BAHNHOF’s nye plade i at blive tilvejebragt. Henimod slutningen af masteringen, meddelte bandets århusianske pladeselskab så pludseligt, at de stoppede alle deres aktiviteter og lukkede firmaet. Men Bahnhof kørte videre, og en ny kontrakt kom i stand med det Tactic Records.

Den første single fra ”The Black Circus” hedder "Sell Out", og kredser ligesom resten af pladen om krig, og hvem der egentlig har retten til at involvere andre mennesker i den. "The Black Circus" er en direkte henvisning til dødens karavane og det spil Vesten har kørende i Mellemøsten i disse år. Janus Jauch tilføjer, "ikke en særlig munter plade kunne man sige. Og man skal hele tiden passe på, at temaet ikke bliver for banalt. Men vi tror på, at hvis vi vil ud med disse lidt mørke historier, må vi pakke dem spiseligt og intelligent ind. Og det har vi så gjort ved at lave melodiske rocknumre ud af dem".

BAHNHOF
The Black Circus










Trackliste:
01. Miss America
02. 404
03. Follow the Masses
04. Car Crash Street
05. The Cabaret
06. Sell Out
07. The Mirror
08. Goodnight
09. Beat city and the ghost
10. W

”The Black Circus” udsendes mandag d. 26. juli 2010 via Tactic Records. Singlen ”Sell Out” udsendes digitalt mandag d. 7. juni.

www.bahnhof.dk
www.myspace.com/bahnhofmusic
www.tactic-group.dk